Formålet med vejbyggelinjer er
•dels at holde ny bebyggelse og andre nye anlæg i en passende afstand fra vejen, således at en eventuel senere udvidelse af vejanlægget ikke unødigt fordyres og vanskeliggøres,
•dels at varetage trafikanternes interesse og færdslens tarv ved at holde aktiviteter i en passende afstand fra vejen.
Der er lagt vejbyggelinjer på næsten alle vore overordnede veje for at sikre disse.
Vejbyggelinjerne er også benævnt som § 40 vejbyggelinje eller vejudvidelsesbyggelinje, og findes på eksisterende veje samt veje under anlæg.
Når der efter vejloven er fastsat en byggelinje langs en statsvej, må der kun med Vejdirektoratets samtykke bygges eller etableres sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave, jordvolde og andre anlæg af blivende art mellem vejbyggelinjen og vejen.
Ved byggeri og anlæg af blivende art forstås også tilbygninger, tagudhæng, genopførelse af nedrevne eller udbrændte bygninger, væsentlige ombygninger af bygværker, etablering af ledningsanlæg, anlæg af befæstede parkeringspladser samt opstilling af større reklameindretninger, skiltepyloner og lignende anlæg af blivende art langs statsvejene.
Uden Vejdirektoratets samtykke kan der dyrkes, plantes buske og træer, etableres sædvanlige haveanlæg samt udføres almindelig vedligeholdelse og rimelige moderniseringer af bygninger i vejbyggelinjearealet.
Hvis du vil bygge nyt – bygninger, faste anlæg og andre indretninger af blivende art, fx jordvolde, pyloner mv.., vil det kræve en konkret ansøgning, som vi skal kunne give dig en tilladelse til på vilkår. Dette fremgår af vejlovens § 40 og § 41.
Hvis du overvejer at bygge tæt op til byggelinjen, skal du sikre dig at byggelinjen respekteres. Hvis der er terrænforskelle mellem dit byggeri og vejen, skal du være opmærksom på at du normalt også skal respektere et højde- og passagetillæg.
Der er enkelte steder i landet en vejbyggelinje benævnt som § 41 vejbyggelinje - planlagt vej. Denne vejbyggelinje er lavet for at sikre en planlagt vej. Begrænsningerne i forhold til brugen af arealet er som beskrevet herover.
Spørgsmål om bestemmelserne kan stilles til:
Forespørgsler stilles til lokale tjenestesteder:
Det nordlige Jylland: Jesper Quist Lyngholm, Tlf. 7244 2035, e-mail jely@vd.dk
Det sydlige Jylland og Fyn: Lotte Fyhn, Tlf. 7244 2763, e-mail lofy@vd.dk
Sjælland: Tue Nymand Mørk, Tlf. 7244 2996, e-mail tnm@vd.dk
I laget vejbyggelinje(Statsvej) er der registreret tinglyste deklarationer om vejbyggelinjer. Det omfatter både deklarationer i forbindelse med pålæg af byggelinjer og ekspropriationsfortegnelser indeholdende vejbyggelinjer.
Hertil kommer § 41 vejbyggelinjerne - planlagt vej, der er lavet for at sikre planlagte veje. Disse regulerer arealets anvendelse som § 40 vejbyggelinjerne, men der er andre bestemmelser for begæring af overtagelse.
Vilkår for tilladelser (tidligere benævnt dispensationer) i forhold til vejbyggelinjer herunder også fjernelsesdeklarationer m.fl. er registreret under ”andre bestemmelser” i vejman.dk og er derfor ikke offentliggjort.
Såfremt en deklaration vedrører flere datatyper, eksempelvis både byggelinjer og adgangsforhold, skal dokumentet både være tilknyttet en registrering for byggelinje og en for adgangsbegrænsning.
Da WMS leverer et billede er kartografien som udgangspunkt bestemt af Vejdirektoratet. Det er i øvrigt den samme som der bruges internt (se skemaet nedenfor). Hvis brugerens WMS-klient understøtter det kan kartografien tilpasses med SLD.
Beskrivelse |
Eksempel |
||||||||||||||||||
Byggelinjer vises med linjetypen streg-prik-streg. Farvetematisering er bestemt ved værdien af Afstand1 som vist i følgende tabel:
|
Figur 1. Styling af vejbyggelinjer efter afstand fra vejmidten.
Data er kvalitetssikrede, men det betyder ikke at der ikke kan findes fejl og mangler i data. Det vil ofte blot være mindre mangler i geometrien.
Vejbyggelinje(Statsvej) er ofte beregnet ud fra systemlinjen og er derfor normalt nøjagtige. Dog skal det bemærkes at der ikke er tillagt højde- og passagetillæg. Det beregnes som beskrevet i afsnit om Højde- og passagetillæg herunder:
De fleste registrerede strækningsbestemmelser har tilknyttet fil(er), fx den skannede deklaration i form af en pdf-fil.
Typerne kan være tinglyst deklaration, bekendtgørelse(kundgørelse), ekspropriationsfortegnelse med kortbilag og bemærkninger, kort og rids m.v.
For mere dokumentation om den tekniske opsætning af datasættet - se Naboretsdata - introduktion.
Anlæg af blivende art (f.eks. en bygning) kan bygges ud til vejbyggelinjen, hvis terrænet ligger i højde med vejens midte. Med terræn menes den fremtidige terrænhøjde omkring det påtænkte anlæg(bygning). Hvis terrænet ikke ligger i samme højde som vejen, skal vejbyggelinjen forøges med højde- og passagetillæg. Dvs. anlægget skal rykkes længere væk fra vejen.
Beregningen af højde- og passagetillæg er afhængig af hvilket lovgivning den er pålagt efter. Se tabel 2 herunder.
Højdetillæg er henholdsvis 1,5 og 2 i tillægsfaktor der ganges på højdeforskellen mellem vejen og fremtidige terræn ved påtænkte anlæg.
Tilsvarende er der et passagetillæg der tillægges på henholdsvis 1 og 1,5 meter.
Skema over forskellen på byggelinjer langs eksisterende vej efter de forskellige lovgrundlag (§40) |
|||||
Lovgrundlag |
Paragraf § |
Vejudvidelse |
Tarv |
Højdetillægsfaktor |
Passagetillæg |
1928 |
1 |
+ |
- |
1,5 |
1m |
1957 |
40 |
+ |
+ |
1,5 |
1m |
1972 |
34 |
+ |
+ |
2 |
1m |
2015 |
40 |
+ |
+ |
2 |
1,5m |
|
|
|
|
|
|
Vejbyggelinjer for fremtidig veje eller flytning af veje efter de forskellige lovgrundlag (§41) |
|||||
Lovgrundlag |
Paragraf § |
Vejudvidelse |
Tarv |
Højdetillægsfaktor |
Passagetillæg |
1928 |
- |
- |
- |
- |
- |
1957 |
41 |
(+) |
- |
- |
- |
1972 |
35 |
(+) |
- |
- |
- |
2015 |
41 |
(+) |
- |
- |
- |
Tabel 2. Viser højde- og passagetillæg afhængig af lov den er pålagt efter samt for §41 vejbyggelinjer
Nedenfor ses eksempel, hvor der skal beregnes et yderligere afstandstillæg (højde- og passagetillæg) til byggelinjen, idet der i eksemplet er en højdeforskel mellem kørebane og det fremtidige terræn.
Figur 3. Principskitse for beregning af højde- og passagetillæg til byggelinje pålagt mellem 1972 og 2014. Højdetillægget er her 2 x 1 meter + 1 meter i passagetillæg = i alt 3 meter i tillæg. Det med gult markerede byggelinjebelagte areal forøges således med 3 meter ind på din ejendom.
I eksemplet er vejbyggelinjen defineret 25 meter fra vejmidte, og højdeforskellen mellem kørebane og terræn er målt til 1 meter. Jævnfør figurteksten, beregnes højde- og passagetillægget til 3 meter, som tillægges de 25 m – vejbyggelinjen gælder således i alt 28 meter fra vejmidten.
Senest opdateret den 11-08-2022 af ceol - er en del beskrivelsen af Naboretsdata i Vejdirektoratet